Travtræner Axel Jacobsen er særdeles tilfreds med Team Lundens toårige hoppe Ghita Nørby, der passer sin træning og udvikler sig trin for trin.

Ghita Nørby nyder et lille ophold på gården, inden hun snart vender tilbage til den faste træning på Charlottenlund Travbane.

– Hun er vokset enormt og er en stor og meget flot hest, fortæller Axel Jacobsen, der står for træningen af Team Lundens toårige traver.

– Hun passer sin træning, har et godt sind og har et dejlig klokkerent trav, så jeg er meget godt tilfreds, siger travtræneren med et stort smil.

På spørgsmålet hvornår Team Lunden skal se Ghita Nørby i løb, svarer Axel Jacobsen, at hun grundet vokseværk nok først er klar til start omkring april-maj måned næste år.

Afstamningsmæssigt er Ghita Nørby efter italienske Farifant og danske Ninth Avenue.