Godmorgen søndag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Velkommen til ny på Ghita Nørby-holdet. Der er nu solgt 490 ud af 600 anparter i toåringen Ghita Nørby.
Hoppen får en velfortjent fridag i dag efter intensiv træningsuge for hendes vedkommende.
Der er konstant fremgang at spore.
Earl Grey skal på fold igen i dag ovenpå løbet i forgårs, hvor han kom i stald med dårlig hals.
Dyrlægen frisker ham op indledningsvis i næste uge og så er han klar inden de næste to-tre uger.
Vores første anpartshest Apollo Damgård vandt i går.
På hans nye hjemmebane Bornholm i sidste indledende afdeling af Golden League.
Træner, kusk og delejer Niels Kristian Hansen kørte ham til sejr efter en styring til sportens ABC-bog.
Vi købte Apollo Damgård i marts 2016. 20. maj var han klar til debut for os og tre måneder senere klarede han cuttet til derbyet.
Helt vildt.