Godmorgen mandag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Velkommen til to nye i gruppen, som nu har 642 medlemmer.
Earl Grey starter ugen i dag med motionstræning.
Senere på ugen skal han igennem intervaltræningen frem mod næste opgave som bliver i Lunden 25. september eller i Odense 27. september.
Træneren René Jonassen træffer afgørelsen senest næste mandag.
Ghita Nørby holder træningsfri i dag efter hård træning for hendes del i den nu forgangne weekend.
Der kom herligt nyt for hende i går i Norge. Hendes far Farifant havde andenhesten i millionløbet Norsk Trav Kriterium, og ligeledes i går, men i Odense var hendes storebror nummer tre.
Det bliver så spændende med Ghita Nørby, som vi har helt frem til den 1. januar 2023.