Godmorgen søndag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Velkommen til ny i gruppen, som nu har 640 medlemmer.
René Jonassen overvejer at sadle om med Earl Grey.
Droppe starten i Lunden fredag den 25. september og i stedet starte i Odense to dage senere.
– Løbet i Odense indeholder to finalepladser til Liga Finalen i Lunden i oktober, fortæller René Jonassen. Modstanden bliver nok hårdere på Fyn, men hesten virker bedre end hidtil hos mig så jeg overvejer det.
– Jeg skal bestemme mig senest mandag otte dage, siger René Jonassen.
Jeg talte med René Jonassen i går og med Ghita Nørby-træner Axel Jacobsen her til morgen.
– Ghita Nørby trænede sit hidtil bedste i går, fortæller Axel Jacobsen.
– Hun skal træne igen på tirsdag, siger hoppens træner.
Der er for længst udsolgt i Earl Grey, mens der er solgt 484 ud af 600 anparter i Ghita Nørby.
Anparter kan købes under eventilunden.dk.