Godmorgen onsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Velkommen til ny i gruppen. Vi er nu 639.
Earl Grey skal nu i gang med intervaltræningen frem mod starten 25. september.
Han har fået de tre hårde løb i august ud af sin krop.
Siden vi overtog Earl Grey har han startet i 11 løb.
Det er blevet til sejr, to andenpladser, tre tredjepladser og tre mindre placeringer. Kun to gange har han været udenfor pengene. Det er okay uden at være prangende.
Earl Grey blev tidlig udsolgt. Vi har ham frem til kommende årsskifte, hvor han skal sælges.
Ghita Nørby har vi derimod helt frem til 1. januar 2023. Jeg er overbevist om hun bliver at aktiv for os.
Mange spørger med fuld ret hvornår hun debuterer. Det ligger ikke lige foran.
Hendes træner som har været professionel træner siden 1. januar 1980 starter først sine heste i stalden, når han føler de er klar til det.
Hastværk er kun lastværk.
Vores første anpartshest Apollo Damgård var fjerde på Bornholm i aften. Havde fået føringen, men så slap kusken føringen til staldvennen Solon som vandt.
Apollo Damgård fik ikke frit løb i opløbet. Han stortrives på solskinsøen.