Godmorgen mandag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Velkommen til ny i gruppen, som nu omfatter 630 medlemmer.

Så er det i dag der kommer startlister til kommende weekends derbyweekend i Lunden med løb både fredag/lørdag/søndag.

Earl Grey skal løbe på søndag. I hvilket løb ved vi sidst på eftermiddagen.

Jeg skal tale med hestens træner René Jonassen sidst på eftermiddagen om træningsplanen frem mod på søndag.

I dag håber vi på at modtage kunstværket med Ghita Nørby på to ben og Ghita Nørby på fire ben malet af stjernekunstneren Jeppe Eisner.

Hesten Ghita Nørby fortsætter med at forbedre sig i træningen.

Vores første anpartshest Apollo Damgård flot toer i går i det hurtigste Bornholmsmesterskab igennem tiderne.

Vi købte ham i marts 2016.

Fem måneder senere var han på startlisten i Dansk Trav Derby, hvor han blev sekser og sidste præmietager.

Stort tillykke til den nuværende kreds bag ham.

I morgen tirsdag køres de svenske derbykvalifikationer. som i er velkommen til at overvære i Lundens Cafe P, hvor der tændes for grillen. Bordbestilling 40631102.