Godmorgen onsdag, kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Velkommen til nye i gruppen, som nu omfatter 610 medlemmer.
Der er desværre dårligt nyt omkring Luna Brodda.
Hun havde store problemer under sit træningspas i Odense.
Dyrlæge Martin Hjorth gik hende igennem straks efter og kunne konstatere at Luna Brodda har problemer med vejrtrækningen, når hun kommer op i fart.
Martin Hjorth og hans kolleger vil gerne operere hesten for os, men anbefaler at vi stopper med hende som væddeløber, da de bedømmer chancen for, at hun atter bliver væddeløber som meget lille.
Luna Brodda kan heldigvis reddes til avlen.
Jeg synes ikke, at vi har noget andet valg end at følge Martin Hjorths råd, udtaler Luna Broddas træner Ken Ecce.
Det er selvfølgelig et hårdt slag for både ejerne og træner, men sygdom kan ingen gardere sig mod, siger Ken Ecce.
Problemet må være opstået i forbindelse med en af de mange infektioner, hun har døjet med på det sidste, og det er resulteret i en lammelse.
Hun “peb” jo også underligt i det sidste arbejde, hvilket hun ikke har gjort tidligere i noget arbejde for mig.
Det var derfor, jeg tog kontakten til Højgaard Hestehospital, som er specialister på det her område, forklarer Ken Ecce.
Luna Brodda indledte karrieren hos Steen Juul med flere sejre. Hun blev siden trænerskiftet til Björn Goop i Sverige, hvor hun flere gange var placeret i V75-løbene, som kaldes svensk travsports eliteserie.
Hun havde aldrig været udenfor pengene, da hun blev købt til Team Lunden, og hun fik en flot debut for Team Lunden i et løb, hvor hun fulgte flere derbykandidater til dørs.
Kort efter begyndte problemerne at opstå.
Det er første gang, at vi må stoppe med en hest i utide, hvis det nu bliver den beslutning, som anbefales af både dyrlægen og hendes træner, som tages.
Jeg melder endeligt ud i morgen. Anderledes godt nyt med Earl Grey. Han trænede, som han skulle i går og blev derefter startmeldt til løbene på søndag, hvor han er med i et løb med syv startende heste.
Jeg skal tale med Ghita Nørbys træner Axel Jacobsen i dag.
Jeg vender tilbage med nyt i morgen torsdag.