Godmorgen fredag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Velkommen til to nye medlemmer i gruppen. Vi er nu 605 i gruppen.
Jeg besøgte unghesten Ghita Nørby i går. Hun er nu i gang med træningen efter sin mindre sårskade.
Earl Grey-træneren René Jonassen har nu bestemt sig for hvilken opgave til hesten i generalprøven til derbykvalifikationen.
Over 2500 meter søndag den 2. august på hjemmebanen. Der skal startanmeldes på tirsdag.
Luna Brodda slapper lidt af i weekenden efter sit flotte, hårde træningsarbejde i forgårs.
Træneren Ken Ecce melder ud om næste start, når han har talt med professor Julie Fjellerup på Landbohøjskolen i Taastrup.
Vi har løb i Lunden både i dag og i overmorgen søndag.
I dag med første start 15.45 og på søndag 11.00.
Vores Cafe P har åben begge dage. Bordbestilling 40631102.
God weekend.