Godmorgen tirsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Earl Grey starter i dag intervaltræningen i forberedelserne frem mod derbykvalifikationen medio august.

– Jeg ønsker at få ham i løb en gang forinden, fortæller hestens træner René Jonassen.

– Jeg har fundet et løb til ham den 2. august i Lunden, som sidste start inden det gælder derbykvalifikationen.

– Der vil så være 12 dage i mellem løbet den 2. august og derbykvalifikationen, konstaterer René Jonassen.

Earl Grey har hidtil startet otte gange i regi Team Lunden. Han har en sejr, en andenplads, to tredjepladser, en fjerdeplads og en femteplads. Han har været i pengene i 75 procent af sine starter siden vi købte hesten.

Det er nogenlunde.

Earl Grey skal gå sit livs løb for at komme i derbyet. På papiret er han langtfra de 12 bedste i en meget stærk dansk derbyårgang.

Der sker dog overraskelser i travløb ind i mellem.

Hvem husker ikke den sidste lørdag i august fjor, da Team Lunden-hesten Dream Girl stik mod eksperternes tips vandt Dansk Hoppe Derby til 14 gange pengene i totalisatoren.

Jeg skal tale i dag med både Ghita Nørby-træneren Axel Jacobsen og Luna Brodda-træneren Ken Ecce.

Begge er til løb i Sverige i aften.