Godmorgen mandag, kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Det gik desværre ikke vores vej i går i Aarhus.

Earl Grey startgalopperede, hvilket han aldrig har gjort tidligere hverken i vort regi eller for sin tidligere træner. René Jonassen kørte efter feltet, og det så fint ud, så formen sidder i.

– Han stivnede, da starten skulle gå. Hans opvarmning inden løbet var ikke for god heller, så jeg går ham igennem med dyrlæge Henrik Poulsen bare for en sikkerheds skyld, fortæller René Jonassen.

– Earl Grey skal have et løb inden Derbyprøverne. Jeg har ikke bestemt mig for hvor og hvornår. Det gør jeg, når dyrlægen har tjekket ham, siger René Jonassen.

To af vores tidligere anpartsheste gjorde det godt i Aarhus. Commit Boom Bay vandt Preben Munchs Mindeløb til 100.480 kroner, og Bali blev flot toer i hurtigklassens løb kun slået af VM-toeren Slide So Easy.

Luna Brodda er på ret kurs efter flere sygdomme. Hun bliver kolossalt interessant her i andet halvår.

Jeg skal tale med Ghita Nørbys træner Axel Jacobsen i dag og vender tilbage i morgen med informationer.