Godmorgen fredag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Earl Grey ser ud til at have ramt næsten topformen til hans start i Aarhus i overmorgen.

Både træneren René Jonassen og jeg tror hesten vil være forbedret i forhold til kvalifikationen i Aarhus, hvor Earl Grey fik de sidste penge som femmer.

Søndagens løb i provinsens hovedstad er sandsynligvis hans næstsidste inden sæsonens klart vigtigste opgave.

Kvalifikationerne til derbyet den 14. august.

Det er stort bare det at være blandt de 12 som kommer i en derbyfinale.

Vi har været så heldige at prøve det tre gange i løbet af de 49,5 måned Team Lunden har eksisteret.

Første gang var i debutåret med Apollo Damgård. Han blev sjette og sidste præmietager i 2016.

Året efter kom Bali videre til finalen efter sejr i kvalifikationen og han leverede i den grad varen som toer i finalen.

2018 forsøgte vi med Cutty Sark og Copain d’Amerique uden at nå til det forjættede land.

I fjor ringede den.

Dream Girl kom videre til finalen som toer i kvalifikationen og så var hun klar til finalen som hun vandt som outsider til 14 gange pengene.

Året efter vores tidligere anpartshest Commit Boom Bay vandt Dansk Hoppe Derby.

Sikke et eventyr vi har oplevet i Team Lunden.

God weekend.