Godmorgen tirsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Earl Grey trænede i går for sidste gang inden starten i Aarhus på søndag.
– Det fungerede som det skulle. Nu gælder det om at holde humøret oppe på ham, fortæller træneren René Jonassen.
Startlisten kommer i eftermiddag.
Luna Brodda skal have medicin for astma i dag siger hendes træner Ken Ecce.
– Hun begynder træningen om få dage, beretter hendes træner.
Ghita Nørby skal hygge sig på landet i nogle dage. Hun følger fint med de øvrige toåringer i stalden.
Vores tidligere anpartshest Cutty Sark blev god toer i aftes i Skive. Han trænes i Aalborg af talentfulde Mads Hviid Nielsen.
Det er herligt vores tidligere anpartsheste fungerer så godt.
På søndag skal en anden tidligere anpartshest Commit Boom Bay starte i Aarhus og tre dage senere skal vores første anpartshest Apollo Damgård deltage i løbene på Bornholm.