Godmorgen tirsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Herlig nyt fra Finland om vores Dansk Hoppe Derby-vinder.
Hun satte rekord i forgårs med tiden 1.11,8a. Det var i hård konkurrence.
Det var på samme årstid i fjor hun foldede sig ud og i august måned vandt det største hoppeløb i Danmark.
Det gjorde også en anden af vores forhenværende anpartsheste Commit Boom Bay.
Hun løb også i den forgangne weekend med sejr i Aarhus. Earl Grey skal have lidt massage og forkælelse i denne uge inden sit afsluttende arbejde frem mod starten i Aarhus søndag den 5. juli.
Jeg skal tale med Luna Brodda-træneren Ken Ecce i dag.
Vi venter spændt på svarene på de to dybere undersøgelser, som blev foretaget på hende i sidste uge. Ghita Nørby holder en dags træningsfri. Blev trænet godt igennem i går. Alt vel.