Godmorgen mandag, kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Så er det i dag vi trækker lod om 1 x 1.000 kroner som følge af femtepladsen til Earl Grey i fredags. Lodtrækningen foregår klokken 13.00 direkte på Lundens Facebook TV.

Jeg skal tale i dag med Luna Broddas træner Ken Ecce omkring de to dybere undersøgelser vi har fået foretaget på hoppen.

Foreløbig betaler vi indskud for hende til det svenske hoppederby til september.

Vi har stadig lidt over et halvt år tilbage med Earl Grey og Luna Brodda.

Den 1. januar kommer begge på auktion på Lundens hjemmeside travbanen.dk.

Pengene fra auktionerne går ud til ejerne efter lodtrækning på samme vis som ved præmierne altså i portioner á 1.000 kroner.

Vi har lidt over 2,5 år tilbage med Ghita Nørby. Hun har endnu ikke sat en hov forkert i træning eller haft problemer med helbredet.