Godmorgen lørdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
I dag er det præcis 49 måneder siden vi havde den første anpartshest til start. 20. maj 2016 med Apollo Damgård i Lunden.
Det har været en fantastisk rejse med fem årgangssejre.
To til både Bali og Commit Boom Bay og en til Dream Girl samt mængder med placeringer i andre årgangsløb her i blandt andenplads til Bali i derbyet.
Den vidunderlige oversigt dags dato:
Apollo Damgård – 222.371 kroner
Bali – 635.250 kroner (storsejre i Dansk Avlsløb for hingste/vallakker og Grand Circle 4-Års Championatet for hingste/vallakker samt sejr i derbyprøve og andenplads i derbyet)
What a Babe – 42.950 kroner
Commit Boom Bay – 345.009 kroner (storsejre i Jydsk 3-Årings Hoppe Grand Prix og Grand Circle 3-Års Championatet for hopper samt sejr i kriteriumsprøve)
Cutty Sark – 65.598 kroner
Dream Girl – 582.208 kroner (storsejr i Dansk Hoppe Derby)
Copain d’Amerique – 42.250 kroner
Casino Brick – 77.250 kroner
Fusion Scoop – 8.150 kroner
Earl Grey – 22.550 kroner
Luna Brodda – 6.250 kroner
Samlet 2.049.836 kroner
Commit Boom Bay tog vi afsked med for snart 2,5 år siden. Hun vandt i Aarhus i går og fortsætter hendes udvikling.
René Jonassen var tilfreds med Earl Grey i går i hans første start i Aarhus.
– Han gjorde hvad han kunne. Jeg forventer vi starter ham igen i Aarhus om to uger i Consolationsløbet til Jydsk 4-Årings Grand Prix, fortæller René Jonassen.
Luna Brodda har nu været til to dybere undersøgelser. Jeg forventer svar i begyndesen af næste uge, siger træneren Ken Ecce.
Ghita Nørby trænede godt i går. Hun skal gå igen i morgen, fortæller træneren Axel Jacobsen.