Godmorgen onsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Velkommen til nyt medlem i gruppen. Som tidligere oplyst starter Earl Grey i overmorgen fredag i Aarhus, hvor man kører højre rundt.

Det har han aldrig prøvet i løb, men han gjorde det i træningen i forgårs i de afsluttende intervaller inden løbet på fredag, fortæller hestens træner René Jonassen.

– Der var ikke noget problem, men en ting er træning noget andet løb, fortsætter René Jonassen.

– Jeg tager til Aarhus med en frisk og sund hest og så må vi se hvor langt det rækker, siger René Jonassen.

Luna Brodda skal testes i dag i et arbejde på Skovbo-banen og efterfølgende skal hun tjekkes igennem af dyrlægen.

Jeg skal tale med hendes træner Ken Ecce i aften og melder naturligvis ud i morgen.

Jeg skal skrive til skuespilleren Ghita Nørby en af de kommende dage og hører hvilken dato som passer hendes til det lovede arrangement med skuespilleren og travhesten Ghita Nørby under såkaldt samme tag.