Godmorgen mandag, kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Så er det i eftermiddag startlisterne til 4-årsprøverne i Aarhus med Earl Grey som deltager kommer.

Det er hans første eksamen i år, og vi skal se, hvor han står i forhold til toppen i Derbyårgangen.

Der er fortsat et stykke vej op til de bedste i årgangen, så han skal forbedre sig for at komme helt op, hvor det ringer.

Vi har tidligere været så heldige at være der ved flere lejligheder med fem storløbssejre på under 49 måneder siden dag 1. Senest var i august i fjor, hvor Dream Girl som outsider vandt Dansk Hoppe Derby til 14 gange pengene.

Tidligere har vi opnået storløbssejre til både Bali og Commit Boom Bay og desuden andenplads i Dansk Trav Derby til Bali.

Vi har været så forkælede.

Det er også i dag Luna Brodda skal tjekkes op.

Jeg kommer naturligvis tilbage i morgen tidlig med ny information.