Godmorgen mandag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Så er det i dag der startanmeldes til Billunds løb på onsdag med Luna Brodda i felterne.
Hun skal med i et Liga Løb for heste med højst 300.000 kroner i præmiesum.
Distancen er 1900 meter auto. Der er seks præmier i løbet.
Hun er helt på toppen og nu skal vi bare håbe på en god lodtrækning.
Billund-banen er Danmarks længste i omkreds med dens 1200 meter.
Banen er nabo til Legoland. Der skal gerne gode “klodser” med hjem i overmorgen.
Såfremt der kommer præmie trækker vi lod om denne på fredag klokken 13.00.
Jeg får kommentarer fra træneren Ken Ecce i aften.
Køber man anpart i Luna Brodda er man med i starten på onsdag.
Anparter kan købes i eventilunden.dk.
Ghita Nørby kommer tilbage i træning sidst på eftermiddagen.
Hun ser ud til at have nydt sin vokseferie.
Træneren skal køre en tur med hende i morgen tirsdag.
Earl Grey får en rolig uge ovenpå løbet i fredags.
Skal jo starte igen fredag otte dage.
Hendes træner René Jonassen vandt to løb på Bornholm i går.