Godmorgen mandag kære delejere i Team Lundens to anpartsheste.

Velkommen til to nye i gruppen således vi nu er 562 i gruppen.

Så er det i dag mandag vi håber at få svaret på blodprøven foretaget på Luna Brodda.

Jeg talte med hendes træner Ken Ecce i går og han siger hun har det fint og er helt i orden i bentøjet.

Det er helt okay heste også har en offday som vi mennesker, men Luna Brodda skal ikke falde sammen som et korthus som hun gjorde i tirsdags.

Earl Grey har slappet lift af siden hans løb i tirsdags.

Nu starter træningen frem mod løbet 29. maj.

Det sidste eller næstsidste inden det gælder kvalifikationerne til 4-årsprøverne i Aarhus.

Jeg talte med Ghita Nørby-træneren Axel Jacobsen lige inden de her linjer forfattes.

Han fortæller hoppen vokser helt utroligt så hun bliver i hvert fald på landet i den nye uge.

Hun har det herligt på landet.

Alle er velkommen til at besøge hende på landet i de idylliske omgivelser.

En familie kiggede fordi hende i den nu forgangne uge og det var kærlighed ved første blik og så blev der købt tre anparter.