Godmorgen onsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Velkommen til ny på Luna Brodda-holdet.

René Jonassen velfornøjet med Earl Grey i går.

– Han udvikler sig hele tiden. Vi tjekker ham op nu efter løbet, og er alt som det skal være stiler vi mod ny opgave på hjemmebanen fredag den 29. maj, beretter hestens træner.

Ken Ecce havde ikke samme muntre tone efter Luna Brodda i går kapitulerede og ikke kom i pengene, hvilket aldrig er forekommet tidligere.

– Vi får foretaget en blodprøve på hende helst allerede i dag. Hun skal ikke gå ned med flaget som det hun gjorde i går. Vel var åbningen hård, men siden fik jeg dæmpet tempoet. Jeg vidste godt hun kunne mangle et arbejde, som jeg også havde udtalt, men derfor skal hun svare meget bedre, synes hoppens træner.

Efter Lundens løb i aftes var der løb i Sverige, hvor storebroderen til Ghita Nørby henrykkede. Eastandwest med samme mor som vores toårige Ghita Nørby vandt i dens debut for Aalborg træneren Flemming Jensen.

Med fjerdepræmien til Earl Grey i Lunden i går er den nye status for Team Lundens anpartsheste således siden debuten 20. maj 2016:

Apollo Damgård – 222.371 kroner
Bali – 635.250 kroner (storsejre i Dansk Avlsløb for hingste/vallakker og Grand Circle 4-Års Championatet for hingste/vallakker samt sejr i derbyprøve og andenplads i derbyet)
What a Babe – 42.950 kroner
Commit Boom Bay – 345.009 kroner (storsejre i Jydsk 3-Årings Hoppe Grand Prix og Grand Circle 3-Års Championatet for hopper samt sejr i kriteriumsprøve)
Cutty Sark – 65.598 kroner
Dream Girl – 582.208 kroner (storsejr i Dansk Hoppe Derby)
Copain d’Amerique – 42.250 kroner
Casino Brick – 77.250 kroner
Fusion Scoop – 8.150 kroner
Earl Grey – 18.900 kroner
Luna Brodda – 6.250 kroner

Samlet 2.046.186 kroner.