Godmorgen tirsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Velkommen til ny på Ghita Nørby-holdet og velkommen til nye i gruppen, som nu omfatter 560.
Så er det i dag Earl Grey og Luna Brodda skal løbe om kap.
Earl Grey kommer først ud i fjerde løb klokken 16.32.
– Jeg letter ham i balancen i dag og rykker forskoene, fortæller træneren og kusken René Jonassen.
Earl Grey har tidligere gjort tre starter i Team Lunden regi med sejr, andenplads og tredjeplads.
Der er udsolgt i ham.
Luna Brodda kommer ud i sjette løb klokken 17.15.
– Jeg ser hende som feltets bedste hest. Hun må være en topchance, men kan mangle et banejob for at være som allerbedst, siger træneren og kusken Ken Ecce.
Luna Brodda har startet en gang i regi Team Lunden som nummer tre. Forinden løb hun 17 gange for hendes tidligere ejer uden at være udenfor pengene bare en gang.
Hun er herlig hende pengemaskinen.
Køber man anpart i hende i dag inden løbet, deltager man i lodtrækningen om eventuel præmie.
Lodtrækning om eventuelle præmier til Earl Grey og Luna Brodda sker i overmorgen torsdag 13.00.
Forza Earl Grey og Luna Brodda.