Godmorgen onsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Velkommen til to nye i gruppen.

Jeg talte med Earl Grey-træneren René Jonassen i går. Earl Grey var træt i nogle dage efter løbet i fredags, hvor han for første gang var ude over 2500 meter, men i går var han på dupperne igen.

Han får besøg af kiropraktoren i morgen torsdag og på lørdag kommer massøren forbi ham.

I næste uge skal han blæses igennem i et hurtigarbejde på Skovbo og forløber alt som det skal kommer Earl Grey til start tirsdag den 12. maj i Lunden.

Han har ikke været udenfor Top3 i de tre starter han har gjort for os. En sejr, andenplads og tredjeplads. I dag skal jeg tale med Luna Brodda-træneren Ken Ecce.