Godmorgen fredag kære delejere i Team Lundens anpartsheste. Velkommen til nyt medlem.

Vi er nu 530 i gruppen.

Herlig nyt om Luna Brodda.

Hun blev såkaldt blæst igennem på Skovbo i går med træneren i sulkyen i 1.18,5/1600 meter med meget sparet.

– Nu slapper hun af et par dage inde hun ridetrænes hjemme på mit træningscenter indledningsvis i næste uge. Jeg startmelder hende på mandag til Lundens løb 24. april. Der er tre løb til hende. Jeg funderer i weekenden, fortæller træneren Ken Ecce.

Er man hurtig på aftrækkeren og køber en anpart i Luna Brodda senest fredag den 24. april klokken 12.00 er man med i en eventuel lodtrækning, hvis Luna Brodda kommer i præmierækken.

Hun har hidtil aldrig været udenfor pengene den fireårige pengemaskine.

I dag er det så Earl Greys tur til at blæses igennem på Skovbo.

Jeg taler med træneren René Jonassen her til aften og melder ud i morgen.

God weekend.