Godmorgen fredag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Earl Grey helt på toppen i intervaltræningen i forgårs.
– Han bliver bedre og bedre, fortæller træneren René Jonassen. Vi skal have ham til start i løbet af kort tid, og jeg håber topledelsen i dansk travsport får sat i gang nu, fortsætter “Jonas”.
– Jeg var i Sverige og køre løb i går, der var intet problem. Vi stod for os selv i en stald og mødte ingen folk på terrænet.
– Det er så professionel gennemarbejdet.
– Det er bare at komme i gang nu og køre løb herhjemme uden tilskuere og med samme professionelle håndtering som i Sverige med vagter til at sørge for at ingen uvedkommende kommer ind på staldarealet og på tilskuerpladserne, siger René Jonassen.