Godmorgen tirsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Velkommen til tre nye medlemmer således vi nu er 519 i gruppen.

Vores unghest Ghita Nørby vender tilbage til træningen i dag efter nogle dages afslapning på landet.

Hun bliver hentet oppe i Nordsjælland her til morgen.

Earl Grey og Luna Brodda er begge klar til løb.

Deres trænere henholdsvis René Jonassen og Ken Ecce er klar med næste opgave fredag den 24. april på hjemmebanen, hvis der altså afholdes løb på dagen, hvilket er yderst tvivlsomt.

Alt i mens fortsætter svenskerne med at afholde løb uden tilskuere.

Mængder med dansktrænede heste deltager i løbene på Sveriges derbybane Jägersro i Malmö i overmorgen torsdag.

Akkurat nu er Sverige det eneste land i Europa, som afholder hestevæddeløb under coronaen.