Jo tak her i butikken går det faktisk ret så godt. Konstant nye kunder i modsætning til mange brancher i landet.

Lunden har fået ny hesteejer. Frederik Madsen i Slangerup har købt 20 anparter i Lundens anpartsheste.

– 10 i både Ghita Nørby og Luna Brodda, fortæller Frederik Madsen i telefonen. Det er første gang jeg køber mig ind i travheste.

– Jeg er kommet på banen nogle få gange. Var tilfældigt inde på travbanens hjemmeside i går og læste om jeres anpartsheste og deres mange sejre og præmier, fortsætter Frederik Madsen.

– Så jeg tænkte lad mig prøve, og så slog jeg til. Jeg er butiksindehaver til daglig med en Rema-butik i Slangerup, og snart skal jeg åbne endnu en Rema-butik, men i Virum.

– Jeg glæder mig til at se hestene, og tak for invitationen til at komme forbi og hilse på Ghita Nørby på en valgfri dag, afslutter Frederik Madsen.

Man forstår til fulde hvorfor Frederik Madsen og flere hundrede øvrige har købt anparter i Lundens anpartsheste.

Det har været som en film indtil videre. Med præmier for over 2.030.000 krone på mindre end fire år.

Se her den skønne udvikling som fik Frederik Madsen til at sige goddag til travsporten som aktiv:

Apollo Damgård – 222.371 kroner
Bali – 635.250 kroner (storsejre i Dansk Avlsløb for hingste/vallakker og Grand Circle 4-Års Championatet for hingste/vallakker samt sejr i derbyprøve og andenplads i derbyet)
What a Babe – 42.950 kroner
Commit Boom Bay – 345.009 kroner (storsejre i Jydsk 3-Årings Hoppe Grand Prix og Grand Circle 3-Års Championatet for hopper samt sejr i kriteriumsprøve)
Cutty Sark – 65.598 kroner
Dream Girl – 582.208 kroner (storsejr i Dansk Hoppe Derby)
Copain d’Amerique – 42.250 kroner
Casino Brick – 77.250 kroner
Fusion Scoop – 8.150 kroner
Earl Grey – 13.500 kroner

Samlet 2.034.536 kroner