Godmorgen søndag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Velkommen til fire nye medlemmer.

Vi var i kontakt i går med skuespilleren Ghita Nørby omkring vores arrangement med hende som skulle være afviklet på fredag men jo er aflyst som følge af coronaen.

Vi har givet hende tre nye datoer 12. juni, 7, august og 21. august og hun har svaret følgende til os på mail:

– Kære venner, jeg kan alle datoerne men lad os nu se livet og skæbnen stillige og roligt i øjnene. Så løser vi problemerne og så ses vi alle igen. Både dyr og mennesker. Kærlig hilsen Ghita.

Vi følger skuespillerens opfordring. Travhesten Ghita Nørby trænede i et banejob over 2500 meter på en vældig fin måde. Hun har endnu ikke sat en hov forkert. Vi har hende sammen i Team Lunden til og med 31. december 2022.

Altså i lidt over 33 måneder endnu.

Det koster maksimalt 1.000 kroner at være med i hende i hele forløbet. Det er cirka en krone om dagen i “værste fald”.

Indtil videre i Team Lundens forløb har de fleste jo været med gratis da vores heste har indløbet præmier for over 2.030.000 kroner siden starten 15. maj 2016.

Vi håber den pragtfulde medvind fortsætter.

Anpart i travhesten Ghita Nørby kan købes i eventilunden.dk.

God søndag.