Godmorgen tirsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.
Jeg talte med Earl Grey træneren Rene Jonassen i går efter sejrsløbet i forgårs.
Hesten er kommet fint ud af løbet. Næste start bliver angiveligt indledningsvis i marts.
Der er klart plads til forbedringer som også er påkrævet, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at blande os i de velbetalte årgangsløb senere på sæsonen.
Godt begyndt er imidlertid halv fuldendt. Der er ikke flere anparter i ham.
Forrygende salgsdag i går betyder der nu er handlet 162 anparter i Luna Brodda.
Hun så mildt sagt blændende ud i forgårs da hendes nye træner Ken Ecce kørte med hende et par omgange kort efter æresrunden til Earl Grey.
Jeg begynder at forstå hvorfor hun aldrig har været udenfor pengene i 17 forskellige løb. Tale om pengemaskine.
Der blev også solgt anparter i Ghita Nørby i går. Husk datoen fredag den 3. april.
Her besøger skuespilleren Ghita Nørby Lunden og hilser på både hesten og jer delejere til fælles spisning og vådt og tørt på Lundens regning.