Godmorgen søndag kære andelsejere i Team Lundens anpartsheste.
Dagen i går bragte os tættere på købet af en ny hest. Den ene af to kandidater kommer ikke med på holdet, men jeg tror og håber på den anden realiseres måske allerede i dag men senest i morgen.
Dagen i går bød også på salg af anpart i både Earl Grey og Ghita Nørby.
Der er nu mindre end 50 anparter til salg i Earl Grey og under 200 anparter til salg i Ghita Nørby.
Jeg var på besøg i vores ponytravskole i går for at hilse på de mange nye medlemmer og deres forældre. Vidunderligt syn. Sikke en grøde der er blandt de unge. Lunden havde tre af de fire mest sejrende ponykuske på landsplan i fjor, her i blandt nummer et Sofie Quist.
Har i børn eller børnebørn som har lyst til en prøvetur så skriv til mig på cb@travbane.dk.
Vores familie i Lunden yngler men vi har altid plads til flere.
God søndag.