Godaften søndag kære anpartsejere i Team Lundens anpartsheste.

Tillykke til jer og hele Lunden. Hvilken ny anpartshest vi har fået.

Pengemaskinen Luna Brodda.

Fireårig hoppe som har deltaget i 17 løb og aldrig været udenfor pengene. Tale om stabil “kvinde”. Luna Brodda er netop fyldt fire.

Hun er tilmeldt det svenske derby til september og også det svenske Breeder’s Crown som svensk opdrættet.

Hun startede karrieren hos Steen Juul inden hun blev trænerskiftet til Björn Goop, som i dag vandt verdens hårdeste travløb Prix d’Amerique.

Luna Brodda har fire sejre og fire andenpladser, og det er faktisk kun straks over 14 måneder siden hun debuterede. 25. november 2018.

Vi er stolte og så lidt rørt over at have købt en hest med den motor, og der skal lyde en stor tak til sælgeren Peter Wilhelmsen.

Men Peter hvorfor sælger du det guldæg til os. Det skrev vi i en e-mail til Peter Wilhelmsen.

“Jeg skal med familien til Singapore fra 1 marts og bo det næste år da vi skal åbne et større kontor i Asien med base fra Singapore. Derfor kommer jeg ikke til at opleve hende i løbet af året.

“Jeg ønsker at støtte det fantastiske Lunden’s anpart’s projekt med en rigtig hest, Bjørn er meget tilfreds med hende så jeg håber meget alle får gavn af hende i det næste år. Det glæder mig Ken Ecce skal træne hende. Jeg har beholdt ern stor del i hende med anparter for mit salg, fordi jeg tror på hende.

“God søndag, afslutter Peter Wilhelmsen.

Luna Brodda kommer til hestens nye træner Ken Ecce på onsdag. Charlottenlund Amatørklubs formand Per Damberg tager hende med fra Göteborg onsdag aften.

Team Lundens eventyr med vores anpartsheste ser ud til at fortsætte.

Med præmier for over to millioner kroner siden starten for under fire år siden. Vi har nu holdopstillingen klar for i år.

Ghita Nørby, Earl Grey og nu Luna Brodda. Vi åbner for salget af anparter i Luna Brodda om få dage.

Livet leger.